Chianti og Toscana: det skal du vide

Toscana er for de fleste synonym med en enkelt drue. Sangiovese står bag Chianti, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano, og det er netop derfor, de tre navne ofte forveksles. De ligner hinanden på etiketten, men de kommer fra forskellige områder med forskellige regler for druer og lagring.

Her får du forskellen på Chianti og Chianti Classico, hvad Annata, Riserva og Gran Selezione betyder, og hvordan Brunello og Vino Nobile placerer sig. Selve druen har sin egen guide til Sangiovese, og Italien som helhed er beskrevet i guiden til italienske vine.

Chianti er et stort område med flere zoner

Chianti er ifølge Wikipedia en italiensk rødvin fra Chianti-området i det centrale Toscana, hovedsageligt lavet af Sangiovese. Området blev første gang afgrænset i 1716, da storhertug Cosimo III de' Medici fastlagde grænserne omkring landsbyerne Gaiole, Castellina og Radda. I 1932 blev området tegnet om og delt i syv underområder: Classico, Colli Aretini, Colli Fiorentini, Colline Pisane, Colli Senesi, Montalbano og Rùfina. Wikipedia opregner i dag også Montespertoli som underområde.

Konsekvensen er, at ordet "Chianti" på en etiket kan dække vidt forskellige vine. Står der kun Chianti, kan druerne komme fra flere underområder eller fra randområder. Står der et underområde, som Rùfina eller Colli Senesi, er stedet mere præcist. Den mest kendte og mest regulerede variant er Chianti Classico.

Smagen i store træk

Wikipedia beskriver Chianti Classico som typisk middelfyldig med faste tanniner og middelhøj til høj syre. Duften er præget af blomster, kirsebær og lette nøddetoner, og med alderen kan tobak og læder dukke op. Den høje syre er en af grundene til, at Sangiovese ofte vælges til mad. Se fx vin til pasta og vin til steak.

Chianti Classico: det oprindelige hjerte

Chianti Classico er det historiske kerneområde. Ifølge Consorzio Vino Chianti Classico ligger zonen mellem Firenze og Siena og dækker 71.800 hektar. Den omfatter hele kommunerne Castellina in Chianti, Gaiole in Chianti, Greve in Chianti og Radda in Chianti og dele af Barberino Tavarnelle, Castelnuovo Berardenga, Poggibonsi og San Casciano Val di Pesa. Alle trin fra mark til flaske skal foregå i området, og hver flaske bærer den sorte hane, Gallo Nero, på halsen eller bagetiketten.

Druerne

Consorzio oplyser, at Chianti Classico skal indeholde mindst 80 procent Sangiovese, og at op til 20 procent kan være andre røde druer. Siden 1996 har det været tilladt at lave vin på ren Sangiovese, og siden 2006 kan Chianti Classico laves udelukkende af røde druer. Hvide druer indgår altså ikke længere. De tilladte blendingdruer omfatter lokale sorter som Canaiolo Nero, Colorino og Malvasia Nera, men også internationale som Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Syrah. Wikipedia peger på, at den fleksible blanding er en del af forklaringen på, at stilen varierer fra producent til producent, og at en andel Cabernet Sauvignon tydeligt kan præge vinen. Læs mere om dem i guiderne til Merlot og Cabernet Sauvignon.

Annata, Riserva og Gran Selezione

Consorzio opdeler Chianti Classico i tre kvalitetstrin. Tallene nedenfor stammer fra Consorzios side om typerne.

Type	Sangiovese	Mindste lagring	Mindste alkohol
Annata	Mindst 80 procent	12 måneder	12 procent
Riserva	Mindst 80 procent	24 måneder, heraf 3 på flaske	12,5 procent
Gran Selezione	Mindst 90 procent	30 måneder, heraf 3 på flaske	13 procent

Annata er den grundlæggende Chianti Classico, og Consorzio beskriver den som frugtig, fin og let at drikke. Riserva skal have en fin integration af egetræ, som ifølge Consorzio ikke må dominere, men støtte vinens struktur og længde. Gran Selezione blev indført i 2014 og er den øverste kategori. Den laves udelukkende af vingårdens egne druer, kan være fra en enkelt mark eller et udvalg af de bedste druer, og må højst have 10 procent lokale røde druer ud over Sangiovese. Consorzio beskriver stilen som frugtig, krydret og omsluttende, med elegante tanniner og syre i balance.

Kategorien er ikke uden kritik. Wikipedia nævner, at nogle har kaldt Gran Selezione et overflødigt ekstra lag af forvirring. Se derfor Gran Selezione som udtryk for strammere regler, ikke som en garanti for, at netop den flaske passer til din smag.

Elleve delzoner

Consorzio har udpeget elleve geografiske delzoner (UGA) i Chianti Classico, bl.a. Greve, Panzano, Radda, Castellina, Gaiole og Castelnuovo Berardenga, hvis navne skal kunne stå på etiketten. Ifølge siden gælder det i første omgang kun Gran Selezione. Tjek etiketten for at se, om delzonen er angivet.

Brunello di Montalcino

Brunello er Sangiovese i sin mest koncentrerede toscanske form. Ifølge Consorzio del Vino Brunello di Montalcino laves den af Sangiovese, som lokalt også kaldes Brunello, inden for Montalcino kommunes historiske grænser. Reglerne er strenge:

• Vinen skal lagres mindst to år på egetræ og mindst fire måneder på flaske (seks måneder for Riserva).
• Den må tidligst sælges den 1. januar i det femte år efter høsten, og for Riserva det sjette.
• Mindste alkohol er 12,5 procent.

Consorzio nævner, at Brunello kan ligge i mellem 10 og omkring 30 år afhængigt af årgangen. Wikipedia noterer, at Montalcino hører til de varmeste og tørreste områder i Toscana, hvor druerne modner op til en uge før i nabo-Montepulciano. Til yngre drikning findes Rosso di Montalcino, som også er ren Sangiovese fra samme område, men som ifølge Consorzio kommer på markedet den 1. september året efter høsten og er friskere og mere frugtig.

Vino Nobile di Montepulciano

Vino Nobile di Montepulciano laves omkring byen Montepulciano. Wikipedia oplyser, at vinen hovedsageligt er Sangiovese, lokalt kaldt Prugnolo Gentile, med mindst 70 procent, blandet med 10 til 20 procent Canaiolo Nero og små mængder lokale druer. Vinen lagres i to år, heraf mindst ét på egetræsfad, og tre år for riserva. Rosso di Montepulciano er den yngre og lettere udgave.

Sådan vælger du

Vil du have en alsidig rødvin til hverdagsmad, så start med en Chianti Classico Annata. Er du nysgerrig på, hvordan Sangiovese ser ud med mere lagring, kan du gå videre til Riserva. Brunello og Vino Nobile er ligeledes Sangiovese, men fra andre områder og med andre krav. En Rosso di Montalcino er en nem vej ind til Montalcinos stil.

Vinene har høj syre, så de passer til mad. Serveres en ung, tanninfast Sangiovese, kan en kort tid i karaffel hjælpe (dekantering af vin). Skal du gemme flasker, bør du følge rådene i opbevaring af vin. Er du ude efter en anden stor italiensk rødvin at sammenligne med, så se Nebbiolo.

Kilder

• Consorzio Vino Chianti Classico: Types, læst 5. november 2026
• Consorzio Vino Chianti Classico: Characteristics, læst 5. november 2026
• Consorzio Vino Chianti Classico: Production zone, læst 5. november 2026
• Consorzio Vino Chianti Classico: UGA, læst 5. november 2026
• Consorzio del Vino Brunello di Montalcino: Wines, læst 5. november 2026
• Wikipedia: Chianti, læst 5. november 2026
• Wikipedia: Brunello di Montalcino, læst 5. november 2026
• Wikipedia: Vino Nobile di Montepulciano, læst 5. november 2026